Flagværksted
Gør dig klar til dobbelt-kampdag på Brøndby Stadion til Flagværksted hos Brøndby Support
Vil du skille dig ud på Brøndby Stadion med dit helt eget flag, så er Brøndby Supports Flagværksted lige noget for dig.
Når Brøndby IF byder op til kamp mod AGF, bliver det for første gang med hele to kampe på Brøndby Stadion samme dag.
Hos Brøndby Support vil vi gerne give muligheden for at vores fans kan lave deres helt eget flag, som kan bruges på dagen.
Derfor afholder vi flagværksted for alle, Lørdag d. 18. Oktober fra kl. 12-18
Der bliver indkøbt stof og maling til formålet, så det eneste du skal gøre er at tilmelde dig og møde op på dagen.
Det kommer til at koste 50kr for medlemmer af Brøndby Support, og 75kr for ikke-medlemmer (forældre kommer gratis ifølge med børn).
HUSK at hvis du har flere børn skal de hver især tilmeldes som ikke-medlemmer, da prisen er pr. flag - hvis du er medlem kan det første barn godt tilmeldes med din profil så du får medlemsprisen.
Du vil på dagen møde et udvalg af frivillige kræfter, som vil hjælpe dig til at lave lige præcis dét flag, du gerne vil.
Der vil ligeledes være frivillige kræfter bag baren, der på denne dag sælger sodavand - og den første sodavand er på vores regning.
Vi glæder os til at se Jer til en spændende dag!
Price:
- Ikke-medlem - 75,00 DKK